For de bornholmske landejendomme, der er anset som gårde, er der i øens oprindelig 15 sogne indført en nummerbetegnelse i to talrækker:
Selvejergårde (slg.) og
vornedegårde (vdg.)
For selvejergårdenes vedkommende blev numrene indført i 1616 som en skatteregister-betegnelse.
For vornedegårdenes vedkommende blev numrene indført senere og findes i en bornholmsk hartkornsbog fra 1671. - Som navnet antyder, var disse fæstegårde, dog uden det vornedskab - ufrihedsforhold - der fandtes andre steder i landet. De fleste tilhørte kongen (staten).
I 1744 solgte staten ved offentlig auktion over 200 bornholmske gårde, blandt disse 65 nummererede selvejergårde, der på grund af skatterestancer og andet var overtaget af staten, resten var vornedegårde, der altså overgik til privat eje. Efter salget er nummereringen altså kun en gammel - endnu bevaret skatteregisterbetegnelse. Man kan se gårdnumrene på enkelte gamle gravstene, ligesom de findes indhugget i flere kirkegærder ved ringe, hvortil man bandt hestene under kirkegangen. I vor tid har gårdene den alm. matrikelbetegnelse.
17 gårde er fra gammel tid uden for nummerrækkerne af selvejergårde, idet de var undtaget fra en jordebogsafgift. I reglen kaldtes de proprietærgårde,
